top of page

Fotos: Astrid Dalum

CHAPS & CARS (pilot)

Selvstændigt videoværk, af videokunstner Ene Bissenbakker

1 min. trailer, af Ene Bissenbakker

Performancen fra bagsædet, oplevet af journalist Christian Baadsgaard

Chaps & Cars er en musikalsk bildans med 6 unge mandlige bilister, med plads til 24 publikummer i bilerne og 400 publikummer rundt om en kørebane.
Bilisterne kører på et stort areal i en musikalsk koreografi. Musikkompositionen er direkte inspireret af drengenes subkulturelle interesse for rullefelt, turbotryk, motorstyring og dækafbrændning. Kompositionen spiller indefra og udefra bilen imens bilisterne bremser op, gasser op, kører i systematiske mønstre- optimalt for den musikalske, koreografiske og rumlige oplevelse.
Samtidig filmes der indefra og udefra bilen til en musikvideo, til kommende bil-festivaler, rallyarrangementer, performance- og kunstfestivaler. 

Chaps & Cars  er en stedsspecifik og socialt forankret performance med unge mænd og deres biler. Bilerne er den fysiske og metaforiske ramme for performancen. Her møder publikum unge mænd fra mandekulturer i lokalområder, hvor bilen har stor betydning qua geografiske afstande, social status eller lokal-identitet.

 

I samarbejde med elektronisk musiker Niels Bjerg skaber jeg en musikalsk bilkoreografi for 6 bilister med publikum som passagerer. Videokunstner Ene Bissenbakker skaber et selvstændigt videoværk filmet fra 8 kamerapositioner.
 
Chaps & Cars er historier om mandekulturen fra Danmarks asfaltveje sat i lokale rammer som et bidrag til nytænkende kulturbegivenhed i Ringkøbing-Skjern Kommune under Aarhus 2017.
 

Værket er en metaforisk roller coaster, hvor publikum møder de unge mænd på en køretur baseret på drømme om frihed, længsel og uafhængighed.  ​

HVAD

Steds- og socialspecifik 

performance, publikumsdeltagende

HVOR

Pilotprojekt: Uddannelsescenter
Ringkøbing-Skjern,
P-pladsen ved Vestjydsk Handelsskole. 

Fuldt værk: Motor Parkour af Nye tider i Vinden, Vinderup okt 2021 iscenesat af Dina Abu Hamdan og produceret af Sara Strandby.

HVORNÅR

Pilotprojekt: 7. september 2017.
Fuldt værk: 2021.

STØTTET AF

Pilotprojektet er støttet af Kultur- og Fritidsudvalget ved Ringkøbing-Skjern Kommune og Skjern Tekniske Skole.

DET FULDE VÆRK

Spar Nord Fonden, Færch Fonden, Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg 

for Scenekunst og for Musik  

MEDVIRKENDE

Bilister: 
Patrick Andersen, 
Allan Henriksen, 
Nicklas Mathiesen, 
Alexander S.F. Nielsen, Mike Skaløe og Lukas Sørensen.

 

Komponist: Niels Bjerg

Videokunstner: Ene Bissenbakker
Koncept og koreograf: Inge Agnete Tarpgaard

VIDEO

Udstillet på Nyland Forum - seminar om landdistriktskultur, Skive, oktober 2018. 
Udstillet på Tændpiben Kunstnerkollektivs fællesudstilling 23. november 2019. 

bottom of page