Sociale koreografier




Fotos: Christina Markussen.
DJ MELT & DROP
1 minut teaser
The Climate Crisis Disco
En deltagerinvolverende performance, der bearbejder klimaforandringerne på dansegulvet.
Hvad sker der, når klimakrisen indtager dansegulvet? Performance & DJ- duoen Melt & Drop inviterer til en højenergisk dansefest.
Publikum inspireres på dansegulvet med et hårdtpumpende miks af tematiske dansebeats, dirty pop, en enkelt klassisk vals og rigeligt med højspændt electro-bass!
I løbet af showet faciliterer de to Dj’s en transformativ rejse for publikum. Sammen danser de sig igennem sorgprocessens 5 faser med lige dele humor, sjove rekvisitter og seriøsitet. Fra fornægtelse til vrede, gennem forhandling til depression og til sidst “accept”.
Dansefesten bearbejder i fællesskab klodens kritiske situation med håbet om en løsning.
Stilen er rå, totalt u-pædagogisk, farverig og grænsende til det absurde.
HVAD
Deltagerinvolverende DJ og performance gig
HVOR
UR NAT performance festival, Ringkøbing
HVORNÅR
August 2019
STØTTET AF
Ringkøbing-Skjern Kommune Kulturelt Samråd og Teater Oms performance festival Ur Nat