Dannebrogsflaget bæres ind, synkron-serier til sidste års hits, let løb over gulv, vimpler, tætsiddende nylon, sildefletninger, næseblod, rullemåtter, flik flak, spredte klapsalver..
 

At være barnegymnast i Oddense Hallen i 1980erne indebar forskellig-rettede følelser. Jeg lærte en vis form for rytme og en følelse af holdånd. Men gymnastik var også et af de eneste fritidstilbud, der fandtes.

Efter at være flyttet til vestjylland har jeg opdaget, hvor meget Gymnastikopvisningen stadig betyder.
 

Gymnastikopvisningen er en stor del af foreningsdanmarks DNA. Men hvor kommer den fra, hvad betyder den og hvorfor elsker vi dens synkrone afstemthed? 

​

I en performance vil jeg i samarbejde med en urytmisk krop undersøge Gymnastikopvisingens væsen, charmer og faldgruber.