Sociale koreografier
RÅ RO - HYRD DIN INDRE FRED
Kunstvideo af Fryd Frydendahl om projektet
Fårene kaldes ind i folden
Et kunst og landbrugs samarbejde mellem kunst/kulturarv/naturbevarelse og fårehyrding.
Samværet med får har terapeutiske gevinster, det er sundt og afstressende for os at komme ud i naturen. Vi re-sensibiliserer. Arealet ligger lige ned til Vesterhavet, hvilket vi benytter os af i vores workshops.
Der er naturligvis pt stort fokus på at arbejde med klimarelatede emner indenfor kunst.
Vi ønsker at arbejde væk fra den intellektuelle tænkning om naturen og klimaforandringer, og tilbyde at være i naturen, fremfor at tænke så meget OM naturen.
Vi ønsker at undersøge hvad det gør ved vores og andres velvære og kunstpraksis, at opholde sig i naturen. Hyrdingen sætter os som mennesker og kunstnere i en tilstand, som vi ikke kan komme i bag skrivebordet. At koble landbrug og kunst betyder, at kunsten får et andet begyndelsespunkt.
Vi bruger vores kunstpraksis til at facilitere refleksioner efter endt hyrding: hvilke nye tanker, følelser, fornemmelser opstår?
Samtidig er det en ny form for hyrding, der ikke behøver være et ensomt erhverv.
At vi tager forskellige nye grupper ud og hyrder, sætter fokus på fårehyrdens ønske om at få flere ud i naturen og lære om erhvervet.
MERE INFO
WWW. RAARO.SPACE
HVAD
Hyrde - kunst - terapi workshops
HVOR
Husby Klitvej, 6950 Ringkøbing
HVORNÅR
Maj - september 2020
SAMARBEJDE
I samarbejde med Foreningen Lystbækgaard.
Statens Kunstfond Huskunstnerprojekt med Dansk Talent-akademi, Holstebro, april/maj 2020.
Støttet af Kulturspot Sundhed, Kultursamarbejdet Midt- og Vestjylland.
HVEM
Lise Hovesen og Inge Agnete Tarpgaard.