top of page

Fotos: Inge Agnete Tarpgaard, Ilya Noé, Stine Marie Jacobsen.

WALKING WORKSHOP

Godkendt af Formidlingsordningen, Statens Kunstfond

Det faktum, at man med så simple greb kan få mig til at zoome ind og mærke mig selv og mine omgivelser på en helt ny måde, er egentlig ret fantastisk. -Astrid Lindgreen Hjermind, Den 4. Væg

Det fede ved denne workshop er den ultimative mindfulness og næsten meditative tilstand, man opnår i løbet af gåturen.
-
Anja Langhede, Den 4. Væg

Trailer: kunstneren om

Trailer: deltagerne om

VIGTIGHEDEN I AT OPLEVE VERDEN/ BYEN PÅ NY?

I 1957 var Asger Jorn med til at starte Situationisterne – en broget skare af kunstnere og aktivister, der kæmpede for at ophøre skellet mellem kunstnere og publikum og skellet mellem hverdag og kunst. Målet var at få passive tilskuere til at blive aktive deltagere i en social, kreativ virkelighed.

Ud fra en fascination af avantgarden og situanisterne har Inge Agnete Tarpgaard udviklet Walking Workshop, en performativ sansevandring – for netop at få folk til at åbne op for alternative ruter til arbejde, udvide deres horisont, møde nye mennesker og genfinde nysgerrigheden på sig selv og engagementet til ens nærmiljø.
 

OPLEVELSEN

Når vi bevæger os igennem en by, en landsby, et landskab eller en forstad, bevæger vi os samtidig imellem private rum, offentlige rum og ingenmandsland.
Deltagerne i Walking Workshop er deltagere i en mobil site-specifik tur. En byvandring hvor gruppen ordløst kommer forbi byens eller områdets særenheder. Borgere, der har levet i årtier i en by, ser pludselig detaljer på bygninger, befinder sig i en ukendt baggård eller går genveje, de ikke vidste fandtes.  
Fællesrummet som vandringen skaber, kræver at man tager initiativ og samtidig overgiver sig til andres beslutninger. Det betyder, at gruppen bliver en seperat enhed i selve byen, afskåret fra de andre mennesker og fra omgivelserne omkring dem, fordi gruppen får en rolle som en enhed og ikke som individer. Gennem enkle regler går gruppen fra at være deltagere til at være en performance i sig selv med byens borgere som tilskuere. Og på den måde bliver passive tilskuere til aktive deltagere i en social, kreativ hverdag.

Producent: Kulturkontoret, Charlotte Plesner Bliddal - charlotte@kulturkontoret.dk 

HVAD

En kollektiv koreografisk by- eller naturvandring i stilhed, 2 timer

HVOR & HVORNÅR

bottom of page